Jeg så i dag et spændende interview med Gary Vaynerchuck fra Vayner Media – manden bag den ikoniske “Jab, jab, jab, right hook”-bog om sociale medie.
I interviewet fra 2016 siger Vaynerchuck, at Facebook og andre sociale medier som annonceringsplatform stadig er blue ocean. Der er så få, der kender mulighederne og bruger dem.
Sådan er det stadig i 2017.
Vi ser vanvittige cases, fordi retargeting, genaktivering af dine kunder og B2B-marketing virker så (sindssygt) godt på Facebook.
Men spørgsmålet er hvor længe, det holder.
Mit personlige gæt er 2017 og 2018.
Men så tror jeg også, det begynder at blive svært.
Da jeg startede for 4 år siden med Facebook var mulighederne færre, men priserne også lavere på Facebook, end de er i dag. Udviklingen fortsætter år for år, og jeg ser ikke, den stopper. Som Facebook-aktionær kan jeg se, mine aktier bare stiger og stiger. Det er fordi flere finde rud af, hvor effektivt det kan være.
Hvis du har overvejet at gå igang med Facebook-annoncering, så gør det nu.
Jo før du går igang, jo mere får du ud af mediet – indtil de dårligste annoncører gradvist begynder at blive sluset ud, fordi deres annoncer ikke er gode nok og priserne bliver højere.
Det bedste tidspunkt at plante et træ på er for 20 år siden. Det næstbedste er i dag. Du skulle have startet på Facebook for 5 år siden, men hvis du starter i dag, kan du virkeligt nå stadig at tjene mange penge – hvis du ved, hvad du laver.