Det måske vigtigste tal på din Facebook konto

Ét tal afgør i realiteten hvor godt dine annoncer performer.

Det afgør også, hvad du betaler for dine visninger.

Og er du ikke tilfreds med dine resultater, er det dette ene tal, du skal hæve.

Der er selvfølgeligt tale om din relevansscore.

Hver eneste annonce får sin egen relevansscore. Den går fra 1-10 – lidt ligesom Google Ads’ Quality Score. 1 er lavt og 10 er højt.

Jo mere engagement og god modtagelse dine annoncer får, jo højere er din relevansscore. Handlinger som likes, kommentarer, delinger og klik øger din relevansscore. Hvis brugeren bare scroller forbi trækker det ned.

Relevansscoren er den ene ting, der har størst indflydelse på, hvad du betaler for at vise dine annoncer. Jeg har betalt ned til 10 kr. i CPM (Pris per tusinde visninger) – og har også set annoncekonti betale over 500 kr. i CPM.

Det er 50x i forskel – fordi relevansscoren var meget høj og lav.

Der er grundlæggende 2 måder hvorpå du kan hæve din relevansscore:

Enten ved at vælge en anden målgruppe og beholde den samme annonce. Måske var annoncen jo god nok – det var bare de forkerte personer, der så den.

Eller ved at lave en ny annonce. Det er som regel dette, vi gør.

Relevansscoren i sig selv er en genial opfindelse:

Facebook tvinger os til at lave annoncer, brugerne reagerer på; som brugerne synes er spændende. Hvis de ikke reagerer, skal vi betale mere for at vise vores annoncer.

Nogle gange er det nemt at hæve din relevansscore. Det kan du ofte gøre ved at ændre fra billede til videomateriale i annoncen – og skrive ad copy, der inddrager brugeren mere.

Andre gange er du nødt til at gentænke din kampagne helt.

Uanset hvad, så skal du holde øje med relevansscoren og anerkende den som det ultra-vigtige tal det er i din Facebook annoncering.

Derfor har det også relevansscoren også sit eget kapitel i bogen om Facebook annoncering. Det er et af de kapitler du læser og efterfølgende øjeblikkeligt laver bedre Facebook annoncer.

Det sparer du hurtigt mange penge på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *